Hvornår skal jeg vælge at få, eller ikke at få lavet permanent hårfjerning?
Virker det? Hvad kan jeg forvente af resultater?
Hvad skal jeg kigge efter når jeg vælger klinik?
Permanent hårfjerning er en populær skønhedsbehandling, der har vundet stor anerkendelse for sin effektivitet og bekvemmelighed. Men inden du tager springet og beslutter dig for at få permanent hårfjerning, har du sikkert en række spørgsmål.
I denne artikel vil jeg (Louise) forsøge at informere og guide dig igennem ovenstående spørgsmål.
For mit vedkommende er det ligemeget om du vælger at blive behandlet hos os, eller en anden klinik.
jeg oplever bare flere og flere farer vild i junglen af klinikker og maskiner, det kan nemlig være rigtigt svært at gennemskue hvilke klinikker der leverer den gode behandling, hvis ikke man ved, hvad man skal kigge efter <3
Virker det?
Permanent hårfjerning virker ved at målrette hårsækkene med intens pulserende lys. Når lyset møder hårsækken skaber den “termisk ødelæggelse” der beskadiger hårsækkene og forhindrer hårvækst.
Termisk ødelæggelse lyder meget voldsomt, men behandlingen er som udgangspunkt smertefri! De fleste beskriver følelsen af en let prikken i huden. Er behandlingen udført korrekt, vil den for 98% give fremragende resultater. Hvornår resultaterne fremkommer variere fra person til person, og for nogen kræver det flere sessioner end andre.
Lys og mørke hår
Jeg høre rigtig tit spørgsmålet “Kan i behandle lyse hår”, med opfølgningen af “Jeg er tidligere blevet informeret om at det kan man ikke”. Vi kan i Miilu blandt andre klinikker behandle lyse hår. Det er primært afgjort af hvilken maskine der bliver brugt. De maskiner der bliver omtalt som IPL, som bla. bliver brugt af Cosmo laser kan ikke fjerne lyse hår. Lyse hår kan generelt være svære at fjerne, da der minimal melanin (pigment) i hårsækken. Derfor kræver det en maskine der er produceret TIL permanent hårfjerning, og som ikke kan alt muligt andet. Det kender vi fra andre produkter som vores tlf. Den er lavet til at kommunikere, og er efterhånden udviklet til at fange de fede øjeblikke med kameraet. Selvom “iphonen” tager nogle gode billeder, kan det bare ikke det samme som et spejlreflex kamera der er lavet kun til at tage billeder.
Lys og mørke hudtyper
Jeg tør godt skrive at alle klinikker og maskiner arbejder ud fra fitzpatricks hudtyper 1 til 6.
På billedet nedenfor kan du visuelt se de forskellige typer. Hudtype 6
Hvilke resultater kan jeg forvente?
De fleste mennesker, der gennemgår permanent hårfjerning, oplever 70%-90% reduktion i hårvækst. Mange oplever, at hårene bliver meget finere og lettere at administrere undervejs. Det er vigtigt at forstå, at behandlingen ikke altid fjerner ALT hår permanent. Der kan være behov for en vedligeholdelsessession for at holde uønsket hårvækst i skak. Vi oplever at de fleste skal bruge en opfølgende behandlingener en gang årligt, efter det afsluttet forløb. Billedet nedenfor viser hvad du kan forvente efter 4 behandlinger. Den rigtige søde kunde, hvis før og efter billede vi har brugt er næsten færdig med sit behandlingsforløb.
Er det noget for mig?
Permanent hårfjerning er velegnet til de fleste mennesker. Behandlingen er for dig der er træt af hele tiden at skulle fjerne hårvækst med en skraber eller voks, og at sætte tid af til det.
De bedste resultater blev tidligere opnået på personer med en mørkere hårfarve end deres hudfarve. Dog har teknologiske fremskridt betydet, at behandlingen også er effektiv for personer med lyse hår. Det er vigtigt at sige, at det endnu ikke er alle maskiner der er så langt fremme. Det er derfor vigtigt at vide en smule om den maskine klinikken bruger inden du vælger at blive behandlet.
For at finde ud af, om permanent hårfjerning er noget for dig, anbefaler vi at du konsultere en professionel klinik. De kan evaluere din hårfarve og hudtype og give dig råd om, hvilken maskine(r) eller klinikker der kan give dig de bedste resultater.
Hvad skal jeg kigge efter, når jeg vælger klinik?
- Erfaring og ekspertise: Sørg for, at klinikken har erfarne og veluddannede behandlere, der har specialiseret sig i permanent hårfjerning. Det er vigtigt fordi behandlingen ikke afgøres af hvor søde de er. De 2 vigtigste parameter er 1. En erfaren behandler og 2. En god maskine.
Behandleren skal havde erfaring nok til at vide hvordan maskinen skal indstilles, og det er ikke bare lige. - Teknologi og udstyr: Vælg en klinik, der bruger avanceret teknologi og pålideligt udstyr for at sikre dig effektive resultater. Vi kan anbefale at du kigger efter en af disse 2 producenter:
Alma – almalasers.com eller Primelase – sinclair.com
Begge producenter kommer fra et af de førende lande i udviklingen af teknologien indenfor permanent hårfjerning, og er anset for at være de førende brands indenfor området.
Vi vil virkelig påpege hvor vigtigt det er, at teknologien er i orden. Vi får kunder fra mange forskellige klinikker, der ikke har fået de ønsket resultater. - Sikkerhed: Sørg for at vælge en klinik der er registreret hos styrelsen for patientsikkerhed. Du kan søge efter bestemte klinikker her
Nederst på siden kan du søge efter klinikken i feltet der hedder “behandlingssted”
Det vil fremgå hvilke af de ansatte er godt til at udfører behandlingen, og hvem klinikkens tilknyttet læge er. - Kundeanmeldelser: Læs anmeldelser fra tidligere kunder for at få en fornemmelse af klinikkens omdømme og resultater.
Når du vælger en klinik til permanent hårfjerning, er det vigtigt at overveje nogle afgørende faktorer. Først og fremmest bør du sikre dig, at klinikken har erfarne og veluddannede behandlere, der bruger moderne teknologi. Spørg også om klinikkens omdømme og bed om at se før- og efterbilleder fra tidligere klienter. Hygiejne og sikkerhed er også altafgørende, så sørg for, at klinikken er registreret hos Styrelsen for patientsikkerhed.
Vi håber, at ovenstående har givet dig en bedre forståelse af permanent hårfjerning, og hvordan du vælger den rigtige klinik. Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at lære mere om vores behandlinger, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at hjælpe dig